2024 ESR 2H Trophy

Nu er det tid til at komme ud på seks af verdens bedste racerbaner i nogle af de mest interessante racerklasser. Og da iRacing har givet mulighed for regn, så er der jo en lille risiko for en byge i ny og næ.
I år bliver løbene 2 timer lange, og der bliver mulighed for, at få nye dæk undervejs. Bilklasserne bliver GTP, LMP2 og GT3, dermed er der mulighed for, at vælge netop den racer som passer til dit temperament.
Bemærk, at vi beder jer om at vælge klasse, og at den klasse skal I køre hele mesterskabet. Det er dog muligt, at skifte mellem bilerne i den klasse du er tilmeldt.
Vi har sat et minimum på 10 deltager for at en klasse bliver oprettet, er der færre vil I få tildelt jeres 2. prioritet eller få pengene tilbage hvis I har valgt "Ingen".
BEMÆRK AT DE TO FØRSTE LØB KØRES 2 UGER I TRÆK
- Derefter køres der hver anden mandag.
Kalender:
8. april - Le Mans
15. april - Road Atlanta
29. april - Spa Francorchamps
13. maj - Sebring
27. maj - Imola
10. juni - Watkins Glen
Tidsplan:
18:00 - Træning
19:40 - Drivers Briefing / Førermøde
19:50 - Kvalifikation (alene og tre omgange)
20:00 - Løbet starter med rullestart -
22:00 - Løbet slutter - derefter er der lodtrækning på discord
Prototype-klasserne kræver dog mindst 1.500 i iRating når man deltager i løb eller ved sæsonstart. Har man under vil man blive diskvalificeret på aftenen og kan dermed ikke deltage i den afdeling.
Præmier:
Vinderne af de forskellige klasser vil få et trofæ tilsendt på hjemmadressen til evigt minde, og top tre får et diplom som de kan printe og sætte op på væggen.
Men for mange vil hovedpræmien være en fjernstyret bil fra RC Kongen (til en værdi på 2.500 kr.). RC Kongen leverer igen en lækker fjernstyret bil klar til at køre, denne gang er en HPI RS4 Sport 3. En Audi prototype der var udviklet til Gran Turismo, og som du reelt kun kan køre i spillet eller hvis du vinder den i ESR 2H Trophy (eller køber den hos RC Kongen). Se betingelserne for at vinde i reglementet. Link til præmien
Efter hvert løb trækker vi lod om 2 x 50 iRacing dollars blandt aftenens deltagere (til en samlet værdi af over 4.000 kr.). Man skal have deltaget i mindst halvdelen af løbet for at være med i lodtrækningen samt være tilstede på discord for at modtage præmien.
Reglement:
Link til reglementet for ESR 2H Trophy
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 8. april 2024 kl. 18:00 til mandag d. 10. juni 2024 kl. 23:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 28. april 2024 kl. 12:00
Samlet antal tilmeldte: 51
Samlet antal tilmeldte: 51
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi ESR bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser