Hop til hovedindholdet

ESR

F4 eSport Danish Championship 2025


Dato og tid

Fredag d. 10. januar 2025 kl. 10:00 til mandag d. 31. marts 2025 kl. 22:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 19. januar 2025 kl. 21:55

F4 eSport Danish Championship 2025


F4 eSport Danish Championship 2025

Det officielle Danmarksmesterskab i simracing
 

Deltag i det DASU-godkendt mesterskab i simracing, i FIA F4 racerbilen i iRacing. Mesterskabet er også godkendt af FIA.

 
Nu har du mulighed for at tilmelde dig det officielle danske mesterskab i simracing for 2025. Mesterskabet afvikles af ESR, og bliver streamet af Racespot på Twitch og YouTube med Hasse Rømer og Paul Walsh som kommentatorer. 
 
Igen i år mesterskab bliver afviklet i formelraceren FIA F4 i iRacing, og det bliver udkæmpet på verdens største racerbaner.
 
For at deltage skal man tilmelde sig med betaling samt sætte en tid på kvalifikationsservere. Kvalifikationen er åben fra lørdag den 11. til søndag den 12. januar. Bedste tid på serveren afgør hvilken division du kommer til at køre i. 
 
Der vil være flere divisioner, men selvom Danmarksmesteren bliver fundet i Division 1, så vil der være mulighed for at vinde præmier uanset hvilket niveau man deltager på. Der vil højst være fem divisioner som sidste år, derfor er der maksimalt 120 pladser. 
 
Bemærk seneste tilmelding er lørdag den 11. januar for at deltage i mesterskabet, og at du skal have sat en tid på kvalifikationsserveren.
 
Mandag den 13. januar offentliggøres deltagerne i de op til fem divisioner. Og du kan deltage i en testaften forud for først afdeling onsdag den 15. januar. 
 
Vi kommer til at køre seks afdelinger, med træning mandag aften ugen før samt aftenen før løbet.
 
Kalenderen: 
20. januar - Spa-Francorchamps
3. februar - Okayama Full Course
17. februar - Zandvoort Grand Prix
3. marts - Donington Park National
17. marts - Navarra Speed Circuit Medium
31. marts - Sebring International 
 
Se reglerne og følg med i serien på ESRs discord-side. Det er også her du vil kunne se evt. ændringer i mesterskabet, tidsplan og præmierne. 
 
Præmier til Danmarksmesteren: 
 
Vinderen i division 1 vil ud over titlen som Danmarksmester også få en test i en formelbil. Sponseret af Nordic4, der står for det danske mesterskab i formelbiler - præmien har en værdi af 20.000 kr. Vinderen skal være fyldt 14 år for at kunne modtage præmien. 
 
Racerlicens hos Racerskoler.dk. Vinderen får også en rigtig racerlicens, som skal tages i Racerskolers forårskursus, der bliver afviklet i april 2025 - Præmien har en værdi af 4.495 kr. 
 
 
Præmier i alle divisioner: 
Der vil også være pokaler til top tre i alle divisioner (sidste år var der fem divisioner). 
 
Lodtræknings præmier bland alle deltagere: 
Testdag i en Arion S2. Prøv en rigtig racerbil på en af Danmarks bedste racerbaner. Der vil være mulighed for, at teste en dedikeret racerbil og få fornemmelsen af at køre race i virkeligheden. Bemærk, at vinderen skal være 16 år. Præmien har en værdi af 15.000 kr. Testdagen er sponseret af Arion Racing Danmark, der står for racerserien herhjemme. 
 
Igen i år er Asetek sponsor på DM-serien. Asetek leverer førsteklasses simracingudstyr, hvor de især er kendte for deres pedalsæt, wheelbases og rat. Til 2025-mesterskabet udlodder de et sæt Asetek Forte S-pedaler - pedalerne har en værdi på 4.700 kr.
 
RC-kongen er også fast sponsor, og indenfor fjernstyrede biler, er drifting virkelig på vej op. Derfor har RC-kongen sponseret en Traxxas 4-TEC Drift 2WD Mustang XL-5 TQi samt batteri og oplader. Sættet har en værdi af 3.500 kr. 
 
EPOS leverer vilde gaming headsets og har sponsoreret deres H6PRO-headset med et GSX-300 lydkort, så du får surroundsound. Pakken har en værdi af ca. 2.000 kr.
 
For at være med i lodtrækningen til disse lodtrækningspræmier fra Arion, Asetek, RC-kongen og EPOS, skal du have deltaget i mindst fire afdelinger i mesterskabet. 
 
Lodtræknings præmier ved hver afdeling: 
Vi har fået et sponsorat fra iRacing til vores mesterskab. Det betyder, at der i hver løbsafdeling vil blive trukket lod om 40 iRacing dollars i hver division. Altså 200 iRacing dollars pr. afdeling og en samlet præmiepulje på 1.200 dollars - svarende til over 8.600 kr. 
 
Derudover trækker vi også lod om 3 måneders abonnement på LovelyDash Pro-abonnement. Her trækkes ligeledes lod om et abonnement pr. løb, men her trækkes der for alle 5 divisioner. 
 
For at være med i lodtrækningen, så skal man komme ind i "Drivers Briefing" efter løbet og have deltaget i ens pågældende division. Er man ikke tilstede i Drivers Briefing efter løbet, så kan man ikke finde iRacing dollars eller Lovely Dash abonnement. 
 
Bemærk, at vinderne selv skal svare evt. skat af gevinster. 

Al kommunikation kører gennem en separat discord-gruppe, hvor du får invitation til gruppen i bekræftelsesemailen. Så husk at tjekke den. 

Her er et link til reglementet for mesterskabet: 
Link til reglement i Google Drev
 
Der skal lyde en stor tak til vores samarbejdspartnere Dansk Automobil Sports Union (DASU), iRacing og FIA. 
 
 
 
Samt en mindst ligeså stor tak til vores sponsorer:
 
 
 
   
 
 
 

Samlet antal tilmeldte: 119

Kontaktinformation til arrangør

ESR - Digital Motorsport
Tlf: +45 11111111
info@esport-racing.dk

Kontaktinformation til arrangør

ESR - Digital Motorsport
Tlf: +45 11111111
info@esport-racing.dk